(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Røveri mod guldsmed i Solrød Center

- men røveren slap ikke heldigt afsted med sin ugerneing - og blev anholdt kort efter.

Af
Per Møller

Tirsdag kl. 09.41 blev anmeldt om røveri mod guldsmedeforretning, Solrød Center, hvilket skete kl. 09.37.
En mand kom ind i guldsmedeforretningen, hvor han truede med en pistol til at få udleveret smykker for ca. 500.000 kr.
Han forlod stedet til fods og et vidne fulgte efter røveren på behørigt afstand.
Vidnet oplyste til politiet, at røveren skiftede tøj efter røveriet bag biblioteket i Solrød, og efter dette gik han op på stationen, hvor han ventede på toget.
Politiet blev hele tiden orienteret om røverens færden og sørgede for, at DSB tilbageholdt S-toget.
Politiet anholdt kl. 09.54 på Solrød station en 25-årig mand fra Valby, der blev fundet i besiddelse af en pistol og peberspray samt smykker fra røveriet.
Politiet har stor ros til vidnet, der fulgte efter røveren på god afstand og hele tiden underrettede politiet om røverens gøren og laden.
Den 25-årige bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Publiceret 17 June 2009 09:30