(Pressefoto).

(Pressefoto).

Energiplan for Østersøen vedtaget

Projekt Kriegers Flak rykker tættere på

Af
Per Møller

Sammen med syv andre stats- og regeringschefer har statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med topmødet i Bruxelles underskrevet en handlingsplan, der skal danne rammen for udbygning af el-markederne i Østersøområdet.
På det overordnede plan betyder det, at de otte stats- og regeringsledere i EUs kommende Østersøregion har etableret en samlet ramme på et af økonomiens tungeste områder – samtidig med at Østersøstrategien besluttes politisk – eller faktisk lidt før.
Den ventes nemlig først besluttet i principform i løbet af fredagen og skal derefter konkretiseres under det svenske formandskab i efteråret.

Kriegers Flak

Mere konkret er der med den nye aftale truffet principbeslutning om en række centrale udbygningsprojekter for el i Østersøområdet.
Et af dem er milliardprojektet Kriegers flak ud for Stevns.
Som tidligere omtalt i Sjælland EU Nyt handler det dels om at bygge 128 vindmøller – nok til at forsyne 1-2 millioner mennesker.
Dels om at forbinde Norge og Sverige med Tyskland på en måde, der også giver Danmark nye salgsmuligheder.
Den svenske energikoncern Vattenfall har konkrete planer om at gå i gang på Kriegers Flak.
Forundersøgelserne er allerede lavet, men det afgørende okay afventer, at der kommer klarhed over afsætningsmulighederne.
Det er dem, der nu er truffet politisk beslutning om. Som en kilde forklarer til Sjælland EU Nyt: El-forbindelser er afgørende for alle typer af vedvarende energiprojekter og ikke mindst vind, fordi der er tale om svingende energi-input.
Vedvarende energi-værker i stor skala har derfor brug for et stort, velforbundet marked, med nogenlunde ensartede handelsregler.
På længere sigt betyder det også, siger energifolk, at vi i Danmark kan få gavn af bioenergi fra fremtidens kæmpestore flisværker i f.eks. Estlands skovområder.
Vattenfall har færdige planer liggende i skuffen, som siger, de skal i gang med projekteringen af Kriegers Flak allerede næste år – hvis man finder betingelserne gode nok.
De færdige møller skulle så kunne installeres fra om fem år – fra 2014-17.

Ignalina

Andre dele af den rammeplan, der nu er underskrevet, handler om nye forbindelser på tværs af Østersøen – mellem Finland og Estland og mellem Sverige og Litauen og videre til Polen, og mellem Polen og Tyskland.
Meningen med hele dette netværk er dels at skabe et stort nyt marked for el, dels at sikre el-forsyningen til de baltiske lande uden om Rusland.
Det stærkt kritiserede atomkraftværk Ignalina i Litauen ventes at lukke som planlagt til nytår.
En folkeafstemning i Litauen sidste år viste stort flertal for, at Ignalina skulle have lov at fortsætte.
Men lukningen er en del af landets tiltrædelsestraktat med EU, og den bliver ikke ændret. Ignalina forsyner i dag alle de tre baltiske lande.
Derfor kan det næppe undgås, at lukningen kommer til at betyde en kortvarig stigning i importen af el fra Rusland.
Til gengæld viser rammeplanen, at der nu er ekstra politisk tryk på for at få allerede planlagte netværk i gang hurtigst muligt, så man kan sikre vestlig strøm til de baltiske stikkontakter.

Nyt atomkraftværk?

I mellemtiden arbejder Lithauen videre med planerne om et nyt, moderne atomkraftværk, der i givet fald skulle stå færdigt omkring 2020.
Og i den særlige "høj-niveau gruppe", der har forberedt rammeplanen for el-netværker i Østersøområdet, arbejder man p.t. videre med et andet og langt mere kompliceret netværk – for naturgas, i konkurrence med russisk-tyske planer om gasledningen Nordstream fra Rusland under Østersøen til Tyskland.

Publiceret 19 June 2009 16:30