Charlotte Skovgaard og Jesper Kristensen har fået en god start i Meson Gourmet i Køge centrum. (Foto: JCJ).

Charlotte Skovgaard og Jesper Kristensen har fået en god start i Meson Gourmet i Køge centrum. (Foto: JCJ).

Meson Gourmet godt fra start

Af
Martin Rasmussen

CHAMPAGNEBRUNCH: Delikatesseforretningen Meson Gourmet med gastronomiske specialiteter fra Spanien, Italien og Frankrig har trods finanskrisen fået en glimrende start siden forårets åbning i CF's Gård i Køge.
Det baner vej for flere nye tiltag hos Meson Gourmet, som blandt andet er klar med et nyt tilbud om champagnebrunch.
- Der var udsolgt den første dag, og det var langt over forventning, når alt, hvad man læser om, efterhånden er tvangsauktioner, lukninger og så videre. Vi er meget glade for, at vi åbnede i Køge, hvor der er blevet taget rigtig godt imod os, siger indehaver Jesper Kristensen.
Meson Gourmet har også netop ansat tre nye medarbejdere og besluttet at holde åbent torsdag, fredag og lørdag til klokken 22.
Hidtil har man holdt åbent inden for butikkernes normale åbningstider, så det er en større udvidelse af åbningstiden.
Det giver også mulighed for at udvide menukortet, som udover den faste tapasmenu også vil blive udstyret med en lækker pastaret, moules mariniere (hvidvinsdampede muslinger) samt flere valgmuligheder, der vil skifte uge for uge.

Meson Gourmet serverer specialiteter fra Spanien, Italien og Frankrig. (Foto: JCJ).

Meson Gourmet serverer specialiteter fra Spanien, Italien og Frankrig. (Foto: JCJ).

Publiceret 20 June 2009 17:15