(Foto: Colourbox.com)

(Foto: Colourbox.com)

Cykel VM i Roskilde

500 deltagere fra 48 forskellige nationer indtager sandsynligvis Roskilde i syv dage, når der er verdensmesterkaber i paracykling

Verdens Mesterskaberne i paracykling skal måske holdes i Roskilde i 2011. Det var alle enige om, da punktet var på Økonomiudvalgets dagsorden onsdag i sidste uge. SF og enhedslisten kunne dog i første omgang ikke tiltræde, at det skal holdes her i byen, da de mener, at sagen først skal på budgettet for 2011. Derfor vil de først have, at sagen skal drøftes i byrådet. - Jeg synes, det er en alle tiders ide, at verdens mesterskaberne bliver holdt her, men jeg synes også, at det skal afvejes sammen med alle de andre ting, som vi gerne vil. Det er jo en kvart million, som det drejer sig om, siger Henrik Stougaard fra SF. Borgmester Poul Lindor Nielsen forklarer, at han gerne vil være med til at lægge billet ind til arrangementet, da det vil trække mange folk til byen. Hvis arrangementet kommer til Roskilde, betyder det, at 500 paracyklister fra hele 48 nationer kommer til byen fra 6. til 12. september 2011. Det er Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), der har sendt en ansøgning om støtte til at holde VM i paracykling på landevejene i Roskilde. DHIF skal sende ansøgning til Den Internationale Cykel Union (UCI) i slutningen af august 2009 i år, derfor har forbundet brug for et svar fra kommune senest den 1. juli. Sagen kommer på et kommende Byrådsmøde. agroskildeavis.dk.

Publiceret 22 June 2009 09:56