Da den første Berlingo dukkede op i 1996, var der tale om en varebil, der lidt nødtørftigt blev bygget om til personbil. I dag er det omvendt, den nye model Berlingo er fra start bygget som personbil, og det giver bedre køreegenskaber og højere komfort.

Da den første Berlingo dukkede op i 1996, var der tale om en varebil, der lidt nødtørftigt blev bygget om til personbil. I dag er det omvendt, den nye model Berlingo er fra start bygget som personbil, og det giver bedre køreegenskaber og højere komfort.

Fænomenet Berlingo

Jørli Petersen prøvekører Citroën Berlingo 1,6 HDi 110 til 254.990 kr

Citroën Berlingo er meget mere end en bil. Den er et begreb, og en hel bilklasse er opkaldt efter Citroens børnecontainer, der med tiden er blevet til mere end børn.

Berlingo er bilen rigtigt mange stifter bekendtskab med tre gange i livet. Det er bilen, hvor mange børn fået deres første køreoplevelse, det er bilen du anskaffer når du selv skal have børn, og så er det blevet en attraktiv bil for ældre mennesker, på grund af de lette ind- og udstigningsforhold. Op med skydedørene ind med rolatoren, og nyeste udgave af Berlingo er ikke blevet dårligere med tiden. Transportfænomenet er blevet 24 cm. længere, og betydeligt bredere. Den nye Berlingo er 181 cm. bred, og det giver ekstra plads i bredden. Der er endnu mere plads til tre på bagsædet, og bagagerummet følger naturligvis med, samtidig med det meste af den øgede længde går til et bagagerum, som kan udvides helt op til 3.000 liter. Seneste variant af Berlingo har en ekstra række sæder, så man nu kan være syv personer i bilen på samme tid, men udvalget af motorer er til gengæld hurtigt overstået. Den nye Berlingo er både større og tungere end forgængeren, så de to benzinmotorer, begge på 1,6 liter, er blevet for små. De kan med stort besvær slæbe rundt på en Berlingo med mennesker og bagage, så uanset hvor mange kilometer du kører hvert år, skal du vælge en Berlingo med dieselmotor. Født som personbil I modsætning til den første Berlingo fra 1996, er den nye model bygget som personbil. Fra at være en varebil med lidt personvognskomfort, er dagens Berlingo mest af alt en Citroën Picasso med Berlingo design. Det kan mærkes når man kører på ujævn vej. Dagens model Berlingo kører mere stabilt, byder på meget mere komfort og den daglige tilværelse bag rattet er også forbedret. De to forsæder kan stadig blive bedre, men de er et skridt i den rigtige retning. Gearskiftet er velplaceret og letgående, og så har man ikke det mindste problem med plads til stort og småt. Foruden den åbenlyse rummelighed i Berlingo, er der kommet endnu flere store og små rum til opbevaring af de mest utrolige ting, og som noget nyt kan Berlingo fås med tre enkeltsæder på bagerste række, der kan tages ud af bilen efter behov. Standardudgaven af Berlingo er med fast bagsæde, der kan foldes sammen. Vil man have mere form og funktion i bilen, koster det ekstra, men vi mener de ekstra muligheder er pengene værd, og eneste ulempe ved dagens Berlingo er paradoksalt nok, at bilen måske er ved at være lidt for stor. Stor - eller for stor? Vi stiller et spørgsmål vi ikke selv kan besvare, men alligevel. Hvornår er en stor bil for stor, eller - hvornår er en brugsrigtig bil så stor, at brugsværdien samlet set falder? I den gamle Berlingo kunne man køre en barnevogn direkte op i bagagerummet. Det kan man også i den nye, men er det nødvendigt, at bilen er så meget større? Set med almindelige miljø- og forbrugsbriller er den større bil også en tungere bil, og det går ud over den daglige økonomi. Motoren får mere at lave, benzinudgaverne er som nævnt undermotoriserede, og så er den større bil også vanskeligere at parkere. Man skal bruge mere plads i bredden for at komme ud af fordørene, mens skydedørene fortsat sikrer perfekte adgangsforhold til bagsæderne. Den nye Berlingo kører markant bedre end sin forgænger, men det bliver trods alt ikke til mere end en gennemsnitlig karakter. En del af hemmeligheden ved Berlingos forbedrede køreegenskaber, er et ESP system, der er sat op til at bryde meget tidligt ind. Man når dårligt at tænke ¿hov¿ før bilen er rettet op og bremset af??? Et knap så aggressivt ESP-system ville være ønskeligt. Med et utal af muligheder for praktisk indretning, og kun en enkelt motor til at slæbe rundt på burde valget være enkelt, men Berlingo har fået en hel række konkurrenter de seneste år, og en af de seneste kommer fra Citroens egne rækker. Den nye C3 Picasso er endnu en konkurrent og praktisk familiebil, og så er der alt det med rabatter. I skrivende stund gives der en officiel rabat på 15.000 kr. på en fabriksny Berlingo, men tag det roligt, der er hele tiden gode tilbud på danskernes børnenummer et. (LNB)

Berlingo er blevet både længere og især bredere. En velkommen nyhed er den nye flip-op bagrude, hvis man bare skal af med et par småting i bagagerummet.

Berlingo er blevet både længere og især bredere. En velkommen nyhed er den nye flip-op bagrude, hvis man bare skal af med et par småting i bagagerummet.


Den nye Berlingo fås også med tre enkeltsæder i stedet for bænkesæde. Enkeltsæderne kan fjernes efter behov, og nyeste skud på modelprogrammet er en Berlingo med plads til syv personer.

Den nye Berlingo fås også med tre enkeltsæder i stedet for bænkesæde. Enkeltsæderne kan fjernes efter behov, og nyeste skud på modelprogrammet er en Berlingo med plads til syv personer.


J¯rli Petersen

J¯rli Petersen


Publiceret 22 June 2009 16:12