Skal, skal ikke? Undersøgelser viser, at rigtig mange danskere vælger at få udbetalt deres SP-penge nu. (Foto: Kehlet).

Skal, skal ikke? Undersøgelser viser, at rigtig mange danskere vælger at få udbetalt deres SP-penge nu. (Foto: Kehlet).

Forbrugsfest eller opsparing?

Af
Per Møller

SP-PENGE : Der er lavet flere undersøgelser over, hvor mange der vil hæve deres SP- opsparing, og hvad vi i givet fald vil bruge pengene til. Muligheden for at få udbetalt SP-opsparingen er tænkt som en joker i dansk økonomi.
Pengene skal ud at arbejde for at løfte aktiviteten og beskæftigelsen i samfundet - en slags kickstart for økonomien. Hvor mange penge, der bliver udbetalt, og hvor mange, der kommer ud i forbrug og dermed vil være med til at få de økonomiske hjul til at dreje hurtigere, ved vi ikke endnu, men flere undersøgelser giver et bud på, hvordan det vil gå.
En undersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke for ATP, der forvalter den Særlige Pensionsordning for godt 2,9 millioner danskere, peger eksempelvis på, at 1,6 millioner danskere vil hæve over 25 milliarder SP-kroner frem til 31. december.
Ifølge undersøgelsen vil seks ud af ti hæve deres SP til forbrug.
Hver tredje vil sætte deres SP i en ratepension, spare op eller indfri gæld, mens hver tiende, da undersøgelsen blev foretaget, endnu ikke vidste, hvor pengene skulle placeres, når de er hævet.
Alt i alt vil 9 milliarder SP-kroner (beløbet når skatten er trukket fra) gå til forbrug, hvis danskerne i sidste ende gør, som undersøgelsen viser.

Publiceret 22 June 2009 10:00