De indsamlede våben stammer primært fra anden verdenskrigs tid, men også nyere og mere spøjse våben er blandt de indsamlede.
Chefpolitiinspektør Ib Meng er meget tilfreds med den store frit lejde-aktion, der har fjernet en stor portion farlige våben fra almindelige borgeres hænder.

De indsamlede våben stammer primært fra anden verdenskrigs tid, men også nyere og mere spøjse våben er blandt de indsamlede. Chefpolitiinspektør Ib Meng er meget tilfreds med den store frit lejde-aktion, der har fjernet en stor portion farlige våben fra almindelige borgeres hænder.

Fri for våben

Lokalt er der også indleveret en del våben under politiets frit lejde-aktion fra midten af maj og en måned frem

En morgenstjerne ligger side om side med en magnum 357. I en lille gennemsigtig pose ligger der en blyantpistol og ved siden af en enorm bunke rifler og geværer. Nå ja, og så er der også to panserværnsraketter, der kan brænde igennem en tank og varme den op til mere end kogepunktet.

I kælderen under Albertslund Politigård gemmer der sig et besynderligt lager af indsamlede våben. Våbnene stammer fra den netop overståede frit lejde-aktion, hvor borgere uden nogen form for registrering har kunnet indlevere, hvad de måtte have liggende af ulovlige våben i hjemmet. Af samme grund kan man ikke sige, præcis hvor mange våben, der kommer fra Hvidovre. - Men det er en del, siger politikredsens kommunikationsansvarlige politiassistent, Lars Andersen. Ifølge Københavns Vestegns Politi stammer mange af våbnene fra krigens tid, men det spiller ikke nogen rolle i forhold til, hvor dårligt det er at have våbnene liggende hos private. - Hvis man bliver skudt, så er man nok ligeglad med om det er med et nyt eller gammelt våben. De afleverede våben kan stadig anvendes, og derfor må vi sige, at frit lejde-aktionen har været en stor succes, siger chefpolitiinspektør Ib Meng. - Vi er overordentlig tilfredse med, at disse våben ikke kan komme i f.eks. banders besiddelse, siger Ib Meng. Hos Københavns Vestegns Politi er der i alt indsamlet 518 skydevåben, 300 svær og stikvåben og omkring 25.000 stykker ammunition. key redhvidovreavis.dk

Publiceret 22 June 2009 16:12