Kristian Jensen t.v. og Anders Rasmussen fra Gyrstinge VVS i færd med at sætte solvarmeanlæg op på kajakklubben i Hvidovre. Foto: Keld Broksø

Kristian Jensen t.v. og Anders Rasmussen fra Gyrstinge VVS i færd med at sætte solvarmeanlæg op på kajakklubben i Hvidovre. Foto: Keld Broksø

Kajakklubben bliver grøn i klimaåret

Med en investering på 370.000 kroner skal tusindvis af liter varmt badevand fremover opvarmes af solen til kajaklubbens 300 medlemmer, og samtidig nedlægges alt elvarme

Solen skinner mere end 1.800 timer om året i Danmark, og det benytter Hvidovre Kajakklub sig nu af med et nyt, 20,5 kvadratmeter stort solfangeranlæg på taget. Anlægget kan slet og ret betale sig, men det er også med til at markere havnen og Hvidovre op til FN¿s store klimatopmøde i december.

Af
Af Keld Broksø

- Det er en af målsætningerne, at Hvidovre Kajakklub vil markere sig miljørigtigt, fastslår Søren Sibbersen, som er det ene af de syv medlemmer i kajakklubbens arbejdsgruppe om klubbens solvarmeprojekt. - Vi ville have en fremtidssikret løsning. På sigt kommer vi til at spare en hel del penge også fordi vi ved, at vi der kommer en større elregning på grund af skatteformen i 2010. Dertil er solfangerne også en investering i fremtiden fordi vi på et tidspunkt vil montere gulvvarme i bad og omklædning, siger Søren Sibbersen. Arbejdsgruppen har det seneste år haft den store regnemaskine fremme, og nu er det ikke længere luftkasteller, der tales om: Solfangerne er kommet op på taget af klubben, og de sidste installationer er ved at være på plads; Også med en gigantisk vandbeholder, så der er varmt badevand til de mange roere fra flere klubber, der deltager i Hvidovre Kajakklubs årlige 24-timers løb den 27.-28. juni. Væk med elradiatorer Hovedparten af de omkring 30.000 danske solvarmeanlæg er til opvarmning af brugsvand, mens en mindre del kombineres med rumvarme. Her besluttede Hvidovre Kajakklub at gå foran og nedtage samtlige elradiatorer i klubben. De energislugende elradiatorer erstattes nu med radiatorer til solopvarmet vand. Hele investeringen lyder på godt 370.000 kroner, men det er faktisk billigt i betragtning af den større byggesag, som solvarmen har været for Hvidovre Kajakklub. - Vi har været så heldige, at nogle medlemmer af arbejdsgruppen er håndværkere og selv kan bidrage med frivillig arbejdskraft til eksempelvis montage af radiatorer. Derfor kan vi holde omkostningerne nede, fortæller Søren Sibbersen.

Publiceret 22 June 2009 16:12