Politi-påkørsel er nu sendt til Statsadvokaten

I sidste uges Hvidovre Avis bragte vi to indlæg vedrørende en politipatruljevogns påkørsel af ung knallertkører ved Claus Petersens Alle/Høvedstensvej. I begge indlæg blev politiets handling meget stærkt kritiseret.

Af
nemhvidovreavis.dk

Det ene indlæg var skrevet af den unge mand selv, og det andet af et vidne til påkørslen, og politifolkenes ageren over for den skadede unge mand efter hændelsen. Redaktionen forelagde naturligvis i god tid de to indlæg for politiledelsen i Københavns Vestegn, og bad om en kommentar til den alvorlige hændelse, - åbenbart en direkte påkørsel af en ung mand på knallert. Men vi fik desværre ikke svar fra politiet. Nu oplyses det imidlertid fra politiledelsen i Albertslund, at sagen er overdraget til Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn til videre foranstaltning, og det tilkommer denne instans at give et svar, når sagen er undersøgt.

Publiceret 22 June 2009 16:12