(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Spirituspåvirket bilist påkørte hus på villavej i Solrød

Søndagen bød på tre færdselsuheld - heldigvis uden alvorlige personskader.

Af
Per Møller

Færdselsuheld – St. Heddinge . Søndag kl. 11.40 kørte en 70-årig mand fra St. Heddinge i en personbil ad Rengegade mod rundkørslen ved Frøslevvej. Han overså tilsyneladende en bil, som holdt ved rundkørslen for at afvente færdselen i rundkørslen.
Det lykkedes den 70-årige at undvige den holdende bil, men fortsatte ind i rundkørslen, hvor han ramte en varebil, ført af en 49-årig kvinde fra Bogø By.
Den 70-årige og en 75-årig mandlig passager blev kørt på sygehuset for at blive behandlet på skadestuen.
Færdselsuheld – Gadstrup . Kl. 15.12 kørte en 43-årig mand fra København i en personbil ad Køgevej, og skred ud i noget grus på vejen. Bilen ramte herefter et træ ved km-mærke 9,2. Der skete heldigvis kun skader på bilen.
Færdselsuheld – spirituskørsel – Solrød . Kl. 19.17 anholdt politiet på Østre Grænsevej en 66-årig mand fra Solrød Strand.
Han havde forinden kørt i en personbil. Da han vil bakke bilen, fik han for meget fart på, og nåede ikke at bremse inden han påkørte et hus på vejen.
Den 66-årige blev kørt på sygehuset for et check, men da politiet skønnede manden for spirituspåvirket, blev der udtaget en blodprøve af ham.
Manden slap uden skrammer, men huset fik revner i murværket.

Publiceret 22 June 2009 09:45