Stop spritbilisterne

I hele landet bliver der hvert år dræbt omkring 100 og kvæstet 1.000 mennesker i trafikken alene på grund af alkohol. Hvert år sigter politiet cirka 15.000 spritbilister i hele landet. Problemet kendes også i Hvidovre Kommune, hvor der i 2008 blev sigtet 75 personer for spritkørsel.

- Sommeren er højsæson for spritulykker, da fester, grillaftener og lignende ofte skylles ned med alkohol. Det er vigtigt, at vi husker at spørge, hvem der kører hjem, inden vi sætter os til bordet. På den måde kan vi redde liv også i vores kommune, siger vej- og parkchef Michael Daugård fra Hvidovre Kommune. En tidligere undersøgelse fra Danmarks TransportForskning har vist, at 80 % af spritbilisterne havde været i selskab med andre, før de satte sig bag rattet. Det vil sige, at der sandsynligvis var nogen, der kunne have grebet ind.

80% af spritbilisterne har været sammen med andre før de satte sig til rattet - ingen prøvede at fraråde kørsel.

80% af spritbilisterne har været sammen med andre før de satte sig til rattet - ingen prøvede at fraråde kørsel.


Publiceret 22 June 2009 16:12