Truet på Hvidovrevej

Politiet søger vidner til en trussel-sag fra tirsdag den 16. juni. En 19 årig mand, der var på vej til at leje film i Blockbuster, blev truet på livet af en ukendt gerningsmand kl. 22.01. Den 19-årige har forklaret til politiet, at han var i Blockbuster med to andre, da en mand pludselig gik ind i ham. Efter at have opført sig truende overfor den 19 årige i selve butikken, ventede manden på vennerne udenfor butikken - med en brosten i hånden. Her kom han med verbale trusler. Vennerne fortsatte til deres bil, der holdt parkeret på Bjeverskov Allé, men manden fulgte efter, nu med en foldekniv i hånden. Vennerne skyndte sig at køre.

Den 19 årige ringede til politiet, da han opdagede gerningsmanden ud for Rosenhøj 21 - men man fandt ham desværre ikke efterfølgende. Han beskrives som dansker, 18-20 år, ca. 190 cm. høj, almindelig af bygning og mørkt strithår. Iført mørkeblå trøje med logo (kongekrone med bogstavet R i), cowboybukser og hvide kondisko. Henvendelse til Københavns Vestegns Politi kan ske på tlf. 43 86 14 48. ark

Publiceret 22 June 2009 16:13