22-årige Nicolaj Hansen, som her ses i den hvide FCK-dragt, er hentet til FC Roskilde fra Frem.

22-årige Nicolaj Hansen, som her ses i den hvide FCK-dragt, er hentet til FC Roskilde fra Frem.

FC Roskilde frem for Frem

Defensiv-spilleren Nicolaj Hansen tilfører Roskilde-holdet superliga-erfaring

Sportsdirektør Jesper Sommer har hentet 22-årige Nicolaj Hansen til FC Roskilde på en tre-årig kontrakt. Defensivspilleren er hentet i konkursboet hos Boldklubben Frem, idet han skiftede til arbejderklubben fra Valby/Sydhavnen i vinter. Dengang  forlod han FCK, hvor han fortrinsvis fik spilletid på andetholdt.
Den unge spiller har dog 18 superligakampe på sit cv. Væsentligt for FC Roskilde er det også, at han er en rolig, ansvarsbevidst og samlende type, der oven i købet kan spille flere pladser på midtbanen og i forsvaret.
- Vi er yderst tilfredse med få Nicolaj i truppen, siger cheftræner MartinJungsgaard. - Vi har fulgt ham nøje gennem længere tid, og vi var tæt på ham allerede i vinter. Men vi var ikke aggresige nok i forhandlingerne.
Jungsgaard hæfter sig ikke alene ved Nicolaj Hansen egenskaber som leder på grønsværen.
- Han er evigt kæmpende og løbende, uanset hvad kampens stiling er. Han er sikker i sine pasninger og taktisk klog qua sin fodboldopvækst i KB.
Den nybagte FC Roskilde-spiller læser til cand.polit ved siden af fodbolden. Første arbejdsdag med sine nye holdkammerater har han torsdag 9. juli, når træner og trup begynder forberedelserne til den nye sæson.

Publiceret 23 June 2009 03:00