Der var forskellige former for aktivitet om lørdagen på Køge Boldklubs baner. Foto: Jørgen Christian Jørgensen

Der var forskellige former for aktivitet om lørdagen på Køge Boldklubs baner. Foto: Jørgen Christian Jørgensen

Travl weekend i Køge Boldklub

Fodbolden ligger stille i det danske land i øjeblikket, men i sidste weekend var der fuld knald på i Køge Boldklub.

Af
Martin van Dijk

FODBOLD: I sidste weekend var der mere end normal travlhed på banerne i Køge Boldklub, hvor der var fuld aktivitet både lørdag og søndag. -Om lørdagen var der omkring 250 mennesker til afslutning for ungdommen. Der blev lavet en masse fodbold-relateret aktiviteter, og der var arrangeret fællesspisning. Dagen sluttede med, at ynglingeholdet spillede finale om Sjællandsmesterskabet mod Frederikssund, og de satte et perfekt punktum for en god dag, da de vandt med hele 8-1, siger Peter Poulsen, der er forretningsfører i Køge Boldklub.

600 spillere

Om søndagen var aktiviteten omend endnu større, da der var afsluttende SBU stævne, som Køge Boldklub lagde baner til. -Det var et breddestævne for børn født fra 1997-2001, som SBU arrangerede flere steder på Sjælland. Vi lagde så baner til, og her var cirka 600 spillere fordelt i 10 puljer med fem holf i hver. Det er et fast indslag som afslutning på sæsonen, og da det er et breddestævne, kan holdene bare melde sig til, siger Peter Poulsen.

Publiceret 23 June 2009 14:45