Lejre Brandvæsen blev kaldt ud for at slukke et sankthansbål, hvor alt var under kontrol, og hvor et lille selskab sad og hyggede sig. (Foto: Colourbox.com)

Lejre Brandvæsen blev kaldt ud for at slukke et sankthansbål, hvor alt var under kontrol, og hvor et lille selskab sad og hyggede sig. (Foto: Colourbox.com)

Brand var en fuser

Fire vogne og 12 brandmænd blev kaldt ud for at slukke ufarligt sankthansbål

Af
Anette Gundlach

Et hyggeligt sankthansselskab blev brat afbrudt, da Lejre Brandvæsen rykkede ud for at slukke bålet. Den helt store brandstyrke blev sendt ud til Ryttergårdsvej i Lejre sankthansaften.
Hele fire biler og 12 brandmænd var klar til at slukke en brand, der angiveligt var opstået på grund af et sankthansbål, der var ude af kontrol.
Beredskabschef i Lejre Brandvæsen Per Boye fortæller, at meldingen, der kom kl. 21.47, lød på, at der var opstået en natur- og markbrand i nærheden af en gård i området ved Ryttergårdsvej.
Da indsatslederen som den første nåede frem, viste det sig dog, at det drejede sig om et sankthansbål, der var fuldstændig under kontrol. Ved bålet sad omkring seks meget overraskede mennesker og nød en god middag og lidt rødvin mens de fejrede sankthans.
Indsatslederen tjekkede om alle krav om afstand og vindretning var overholdt, og da der ikke var fare på færde bad han brandbilerne om at slukke for udrykningen, fotæller Peter Boye.
Han er slet ikke glad for anmeldelsen af branden.
- Jeg er ked af en sådan anmeldelse, der ikke er korrekt, når vi efterfølgende kan konstatere, at der ikke er fare på færde. Og det er ærgerligt at komme og bryde ind i et selskab, hvor alt er i orden, siger beredskabschefen.
Han mener, at det er vigtigt, at naboer snakker sammen i stedet for at tilkalde brandvæsnet, når der er noget de er utilfredse med.

Publiceret 24 June 2009 11:05