(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Færdselsuheld i Køge og Rødvig

Af
Per Møller

Tirsdag kl. 11.31 kørte en 39-årig mand fra Søllested i en personbil på Sydmotorvejen ved Køge og ville overhale en 65-årig mand fra Næstved, som også kørte i en personbil.
Desværre ramte den 39-årige den 65-årigs bil. Der skete heldigvis kun skade på bilerne, men den 39-årige stak af fra stedet uden at stoppe.
En politipatrulje fik standset den 39-årige, og det viste sig, at han ikke havde kørekort.
Han kan nu se frem til en bøde for at have lavet færdselsuheld, for at stikke af efter uheldet og for ikke at have kørekort. Det bliver en dyr omgang.
Færdselsuheld – spirituskørsel – Rødvig Stevns . Tirsdag eftermiddag kl. 14.48 kørte en 32-årig kvinde fra Odense i en personbil ad Korsnæbsvej mod nord.
Af ukendte årsager mistede hun herredømmet over bilen, som kørte i grøften og ramte et træ.
Kvinden blev kørt på sygehuset for et check, men slap uskadt.
Da politiet mistænkte hende for at have drukket spiritus, blev der udtaget en blodprøve.

Publiceret 24 June 2009 12:15