(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Seks stole stjålet fra Sct. Nicolai skole i Køge

Af
Per Møller

Indbrud i skole – Køge . Tirsdag kl. 08.24 anmeldte Sct. Nikolaj Skole på H.C. Andersensgade, at der i tidsrummet fra mandag kl. 16.00 til tirsdag kl. 07.00 havde været indbrud.
En tyv brød to vinduer til skolebiblioteket op, og stjal to blå Børge Mogensens lænestole og fire stole af typen Myren med orange sæde og stoleben.
Våben – Lyndby, Lejre . Tirsdag kl. 11.08 fik politiet en anmeldelse om, at der i et sommerhus i området skulle være skydevåben og springknive. Politiet fandt da også våben i huset, men det var da heldigvis lovlige legetøjsvåben.
Politiet kunne herefter køre fra stedet, men hellere en gang for meget.
Spirituskørsel – Hvalsø, Lejre . Natten til onsdag kl. 01.45 anholdte politiet på Hovedgaden en 19-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil.
Færdselsuheld – spirituskørsel – Roskilde . Natten til onsdag kl. 03.48 anholdt politiet på Køgevej en 22-årig mand fra Roskilde. Han havde været fører af en personbil ad Ny Østergade. I rundkørslen ved Køgevej kørte han den forkerte vej rundt og påkørte nogle vejskilte.
Det kunne bilen ikke klare, men den 22-årige og hans 17-årig passager slap uden skader.
Politiet mistænkte den 22-årige for at være påvirket af spiritus, og han måtte slippe en blodprøve.

Publiceret 24 June 2009 13:00