En af de frivillige i krydsfiner- og brætgruppen nyder at blive sprayet med solcreme i en pause i forberedelserne til Roskilde Festival.

En af de frivillige i krydsfiner- og brætgruppen nyder at blive sprayet med solcreme i en pause i forberedelserne til Roskilde Festival.

Forberedelser der kræver sin solcreme

Frivillige pukler i høj sol for at gøre dyrskuepladsen klar til Roskilde Festival

Af
Julie Myhre

Ti mand i en skurvogn i 18 dage. De frivillige i krydsfiner- og brætgruppen har taget hul på deres lange ophold på Roskilde Festival, hvor de lægger ud med at arbejde op til festivalen. De står blandt andet for at bygge kunstinstallationer ved Astoria-scenen på festivalpladsen. Med 25 grader og solskin kan de save og sømme uden ret mange klude på kroppen, som til gengæld skriger på solcreme.
Ud af hvide planker skal krydsfiner- og brætgruppen bygge en lille skov af kunstneriske træer, som under trækronerne bliver forsynet med bænke til festivalens publikum. Ifølge én af de frivillige tømrere, Thomas med kælenavnet Burger, kommer dagene på festvalen til at gå med 12 timers arbejde og ti timers druk.
- Det her er nice times, sexy times. Vores belønning for arbejdet er en skurvogn og en masse at drikke, siger Thomas 'Burger', der har været frivillig på Roskilde Festival siden 1998.
- Vi bor jo ti mand i en skurvogn. Der lugter, for der ligger 1.400 døde sokker, lyder det fra rødhårede Rasmus, der kalder sig 'Ginger'.
Lørdag skal de ti tømrere være færdige med at bygge kunstinstallationerne, og under selve festivalen skal de være vildt fulde, er de enige om.

Thomas 'Burger' har været frivillig på festivalen siden 1998. Til daglig er han teknisk chef på Gimle.

Thomas 'Burger' har været frivillig på festivalen siden 1998. Til daglig er han teknisk chef på Gimle.

Ved Astoria-scenen rejser en gruppe kunstinstallationer sig i form af træer, der skal bære bænke til festivalgæsterne.

Ved Astoria-scenen rejser en gruppe kunstinstallationer sig i form af træer, der skal bære bænke til festivalgæsterne.

Publiceret 25 June 2009 11:01