Fansene fra Herfølge og Køge er nu indkaldt til møde om den fælles erklæring, de har sendt til klubben omkring HB Køges officielle fanklub. )Arkivfoto: Jørgen Christian Jørgensen).

Fansene fra Herfølge og Køge er nu indkaldt til møde om den fælles erklæring, de har sendt til klubben omkring HB Køges officielle fanklub. )Arkivfoto: Jørgen Christian Jørgensen).

Fansene er indkaldt til møde

Af
Martin van Dijk

SUPPORT: I sidste uge skrev vi i disse spalter, at de to fanklubber 'Hærfuglene' og 'De stribede' var kommet frem til en fælles erklæring for, hvordan de i fremtiden ville fungere som officiel fanklub for HB Køge.
Erklæringen var sendt til de relevante personer omkring HB Køge, og hos fansene ventede man nu bare på at blive indkaldt til et møde, hvor klubben kunne komme med deres syn på erklæringens indhold.
Processen er nu kommet så langt, at der er fastsat et møde mandag den 29. juni, hvor sportsdirektør Per Rud er klar til at mødes med repræsentanterne for fansene.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har en travl kalender i øjeblikket, men jeg synes, det her omkring fansene er hamrende vigtigt, og det er lykkedes at finde tid på mandag (den 29. red). Her vil vi så komme med vores syn på udspillet fra fansene, og jeg synes, det er dejligt, at de har meldt sig banen, og jeg er da positivt indstillet, men mere ønsker jeg ikke at sige i pressen lige nu, siger sportsdirektør Per Rud, som tidligere har kritiseret stemningen på tribunerne, men nu er parterne altså klar til at mødes omkring fremtiden for HB Køges officielle fanklub.

Publiceret 26 June 2009 06:30