Lokal-politikerne kører deres egen valgkamp…!

Af
Af Jørgen Petersen

Kære læser!
Det er flere måneder siden jeg skrev, at de lokale valgkampe var i gang, og det har de seneste uger da også båret tydeligt præg af.
Det er meget få "politiker-spirer" – og såmænd også nogle af de mere garvede – der ikke har været ude og prøve at "forklare" sig i den senere tid, men desværre har de også alt for ofte bidraget til at skabe mere forvirring.
Og det gør det slet ikke bedre, når parti-kammerater ikke kan finde ud af, hvad deres egne går ind for, eller er imod.
Men lad os bare sige, at det er sommer-varmen, der har slået til!
Jeg vil ikke bruge person-navne i denne stund, men blot konstatere, at det jo nok er den samlede flok, der er medvirkende til, at pengene ikke længere slår til i Køge Kommune.
Det er selvfølgelig flertallet, for mange år siden, der har bestemt bolig-politikken i kommunen.
Den har været fejlslagen! Og er nok den direkte årsag til, at de sociale udgifter ikke er til at styre.
Nu kan man ikke blive enige om, hvordan Skandinavisk Transportcenter skal udvides, og så er der et flertal, der finder ud af, at sætte det hele i stå?ingen udvidelse glade borgere i de små landsbyer, som måske ville blive berørt.
Forståeligt at de reagerer sådan - men dermed er en af de vigtigste udviklinger, og dermed indtægtskilder i kommunen også sat totalt i stå.
I stedet kan man bruge kræfterne på byrådsmøder – til store morskab – at diskutere, om vi skal servere svinekød i madordningerne i kommunen.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i kommunen er taget højde for "særordninger"- men at man nu ligefrem skal diskutere, om der må serveres god dansk mad som frikadeller og flæskesteg – det er altså for langt ude.
Man kan også komme i medierne ved at gå imod alle de beslutninger, der bliver taget. Det er der nogle politikere, der ynder – ja, jeg tror ligefrem man har lært det på interne kurser i partierne, at vil du frem, så skal du bare gå imod.
Det vi virkelig savner – og lad os så få det efter sommerferien – det er nogle politikere, der tør stå frem og fortælle hvad de og deres parti står for – og som vel at mærke tør stå ved deres standpunkt!
Det tror jeg der er mange flere stemmer i – frem for al den vaklen frem og tilbage – som vi oplever i øjeblikket?!

Folkefest på Køge Torv

"Sjælland Rundt på Cykel" fejrer i år sit 30. års jubilæum, og det sker bl.a. ved at man har rykket arrangementet tilbage til Køge Torv, hvor det starter som en folkefest fredag aften, den 3. juli.
Det var egentlig meningen, at Statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle starte løbet i år, sammen med Reimer Bo Christensen, fra TV, men desværre har vor Statsminister meldt afbud torsdag morgen, så han kommer heller ikke med rundt på ruten.
Han bliver i stedet afløst af Fødevareminister Eva Kjer Hansen, der får følgeskab af andre kendte mennesker.
Den lokalt boede redaktør fra Politiken, Rasmus Beck, Folketingsmedlemmet Henrik Sass Larsen, Udviklingsminister Ulla Tørnæs og direktør for Danmarks Cykle Union, Jesper Worre.
Og for dem, der ikke vil cykle, er Køge Torv en hyggelig ramme om et par festlige dage.
Fredag aften er der koncert med sangeren Szhirley, og efterfølgende med Jonas Winge Leisner ("Den neste ene") og lørdag, hvor "Sjælland på tværs" og "Familieruten" bliver sendt af sted er der koncerter hele dagen (fra kl. 11.00-17.00) med "Lars Vegas".
- rigtig go" weekend!

Publiceret 26 June 2009 10:30