Næsten dobbelt så mange deltagere som tidligere år mødte op til audition til festugens børne-MGP i denne uge på Teaterbygningen. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen).

Næsten dobbelt så mange deltagere som tidligere år mødte op til audition til festugens børne-MGP i denne uge på Teaterbygningen. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen).

Rekordbesøg til audition til børne-MGP

Ikke færre end 42 grupper og solister mødte i denne uge op til audition til Køge børne-MGP.

Af
Martin Rasmussen

AUDITION: "Kan du synge og danse, og tør du fyre den totalt af foran et stort publikum på Torvet?".
Invitationen til Køge Børne-grand prix 2009, som holdes under Køge Festuge, lægger ikke skjul på, at det kræver en vis portion mod at stille op til begivenheden, som plejer at samle omkring 1000 tilskuere på Torvet.
Og så meget desto mere imponerende er det, at der i år er 42 grupper og solister, der stillede op til audition på Teaterbygningen i denne uge.
Her kom dommerpanelet med Rasmus Schrøder fra Ungecentret Tapperiet på en vanskelig opgave, da der var mange gode bud på en plads i finalen, som finder sted tirsdag den 25. august klokken 17 under Køge Festuge.
Her er der plads til 10 deltagere - fem i hver af de to kategorier, som konkurrencen er delt op i denne gang.
Der er valgt fem deltagere i aldersgruppen 8-11 år og fem fra aldersgruppen 12-15 år, og deltagerne er:
8-11 år - Dea Pedersen, 11 år - Cathrine Trodsøe Hansen, 10 år - Emilie Andersen, 10 år, Annika Sørensen, 11 år, og Karoline Skjoldgaard, 11 år - Bjørk Nielsen, Johanne Skands og Melina Andersen, alle 11 år - Mari-Louise Jensen, 11 år.
12-15 år - Mathias Juhl Stribolt, 14 år - Elisabeth Sliss Færgeby, Sofie Beck Poulsen og June Helmbo, alle 13 år - Anne Bergsten, 14 år - Frederikke Øgedahl, 14 år - Ericka Pedersen, 13 år.

Der er flest piger blandt årets MGP-finalister i Køge.

Der er flest piger blandt årets MGP-finalister i Køge.

Publiceret 26 June 2009 09:15