Skibsredder Erik Hansen viser, hvor den forsvundne skibsklokke har hængt på båden Sagafjord. Klokken er cirka 40 cm høj og vejer 35 kg. (Foto: Per Rudkjøbing)

Skibsredder Erik Hansen viser, hvor den forsvundne skibsklokke har hængt på båden Sagafjord. Klokken er cirka 40 cm høj og vejer 35 kg. (Foto: Per Rudkjøbing)

Sagafjords forsvundne skibsklokke

Af
Julie Myhre

Turbåden Sagafjords 20 år gamle skibsklokke med indskriptioner er blevet stjålet. Det skete formentlig i forbindelse med hærværket på Roskilde Havn tidligt torsdag morgen, hvor nogle studenter gik om bord på båden, stjal en pulverslukker og kastede redningsveste og stole i fjorden.
Skibsreder på Sagafjord, Erik Hansen, undrer sig over, hvordan det er lykkedes studenterne at pille den cirka 35 kg tunge skibsklokke ned fra taget på stævnen.
- Klokken er tung og stor, så man skal være to mand til at håndtere den. Tyvene må have fjernet den med værktøj. Den kan ikke bare fjernes med skruenøgler, siger Erik Hansen.
Han gætter på, at skibsklokken enten er blevet smidt i havnen eller står hjemme på et værelse hos en student.
- Man kan bare komme anonymt og stille klokken på båden, hvis man synes klokken fylder på værelset, siger Erik Hansen jovialt.
Han håber, at Sagafjord får sin klokke tilbage, så den igen kan ringe ved festlige lejligheder på skibet.

-Skibsklokken er næsten noget helligt på et skib, siger ejeren af turbåden Sagafjord, Erik Hansen.

-Skibsklokken er næsten noget helligt på et skib, siger ejeren af turbåden Sagafjord, Erik Hansen.

Publiceret 26 June 2009 15:29