Byrådspolitikerne er gået på jagt efter besparelser på grund af udsigten til store overskridelser af budgettet. Ældreområdet ser dog ifølge socialudvalgsformand Randi Hansen (S) ud til stort set at klare frisag. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen)

Byrådspolitikerne er gået på jagt efter besparelser på grund af udsigten til store overskridelser af budgettet. Ældreområdet ser dog ifølge socialudvalgsformand Randi Hansen (S) ud til stort set at klare frisag. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen)

Sparekniven rammer børn og unge

Byrådet bruger sommeren på at finde besparelser på blandt andet børne- og skoleområdet.

Af
Martin Rasmussen

SPAREKRAV: Køge Kommune har kurs mod massive overskridelser af 2009-budgettet, og det ser ud til at få konsekvenser ude på skolerne og institutionerne, efter at byrådet onsdag aften vedtog at gå på jagt efter besparelser i et forsøg på at rette op på økonomien. Der skal spares 15,6 millioner kroner i indeværende år, og knap to tredjedele skal findes på skole- og børneområdet i et budget, som i forvejen er kraftigt barberet. - Der er allerede skåret ind til benet. Jeg tør ikke love, at vi i skoleudvalget kan finde alle de penge, sagde Johnna Stark (SF) ved byrådsmødet til sparekravet på 5,5 millioner kroner. Børneudvalget skal finde 4 millioner kroner, og for socialudvalget handler det om cirka 2 millioner kroner, lige som man her kan spare et beløb på 15 millioner kroner på omstruktureringer. Det er ikke mindst galoperende udgifter til overførselsindkomster, som presser Køge Kommunes økonomi. - De stigende udgifter til overførselsindkomster er et stort problem, og jeg tvivler på, at vi kan finde alle de millioner kroner uden at røre serviceområderne, erkender borgmester Marie Stærke. Byrådet måtte således også give en tillægsbevilling på 37,5 millioner kroner til at dække øgede udgifter til netop overførselsindkomster. Læs mere på side XX.

Publiceret 26 June 2009 06:15