Studenter 2009

Studenter 2009

120 studenter fra Avedøre Gymnasium

Stolte elever fra i alt syv klasser kunne fredag kaste sig ud i de traditionelle studenterfester.

Alle afgangselever afsluttede deres tid på Avedøre Gymnasium med at bestå eksamen.

Af
key

Derfor kunne i alt 120 nybagte studenter fredag fejre, at mellem et til tre års oplysende og ikke mindst udfordrende slid var vel overstået. Rektor, Kirsten Jensen, sendte eleverne på vej med en fin hilsen stærkt inspireret af den amerikanske præsident Obama. - You can do it. I har forudsætningerne og I kommer til at høre til den mest veluddannede del af befolkningen, sagde hun til de glade elever. Det var dog ikke kun Kirsten Jensen, som kunne begejstre studenterne. Elevtalen blev holdt af Kevin Koch, der sammenlignede elevernes tid på Avedøre Gymnasium med et eventyr, som han så lige underlagde aktantmodellen. - Modstanderen er ikke læreren, som man kunne tro, men derimod elevens indre pres og dovenskab. Og hvis jeg skal twiste analysen til et lidt højere niveau, så kan man sammenligne AG med en krop, hvor øjnene er lærerne og blodet er eleverne, der holder kroppen i gang. Generne er så A, B, V, X, Y, J og F, hvis I forstår. Altså, der er ikke et AG uden elever. Ikke noget yin uden yan, sagde Kevin Koch til stor morskab for de øvrige studenter. Derefter gik turen til de flot pyntede vogne og så et slag om Rådhuset inden den virkelige fest kunne begynde. Modsat tidligere år måtte studenterne imidlertid starte med springvandsdansen, fordi borgmester Milton Graff netop var ved at afslutte en vielse. Han bød dog kort efter på snacks og drikkevarer og nogle få opmuntrende ord, hvor han opfordrede studenterne til at tage en uddannelse. - Men, nu skal I først feste. Tak fordi I kom forbi Rådhuset i dag og held og lykke fremover, sagde han.

Studenter p vej til springvandet ved RÂdhuset

Studenter p vej til springvandet ved RÂdhuset


Publiceret 29 June 2009 15:32