Så er der gang i aquajogging i det sommertempererede vand i Køge Bugt.. (Foto. Privat).

Så er der gang i aquajogging i det sommertempererede vand i Køge Bugt.. (Foto. Privat).

Aquajogging i Køge Bugt

Af
Per Møller

VELVÆRE : Samtidig med at sommeren for alvor kom til Køge Bugt mandag, startede Svømmeskolen en ny omgang hav svømning - eller aquajogging - som de tidligere 3 år.
- Ja, mandag formiddag startede mange af de trofaste havfruer og havmænd, som har deltaget de forrige år, samt en del ny elever, i det 16 grader varme/kolde vand og arbejdede på livet løs med de kulørte aquaslanger, som hvert år er et fast motions middel i bølgen blå, fortæller Lise Raahauge Olsen fra Svømmeskolen.

For de seje

Dette tiltag er kun for de seje, da vandet er koldt og der skal arbejdes i højt tempo for at holde varmen.
- Det er ikke det kolde vand der afskrækker deltagerne, tværtimod er deltager antallet hvert år stigende. I år tæller vi 27 - med mig selv, fortæller Lise Raahauge Olsen, der selv er med i vandet og nyder at se alle deltagerne lægge kræfter og energi i alle instruktionerne.
Et forløb varer typisk 30-40 minutter, lidt afhængig af vandtemperaturen.
Efter sommerafslutning og efterfølgende Aktiv Svømmeferie på Madeira holder de øvrige aktiviteter i Svømmeskolen sommerferie indtil vintersæsonen begynder i september.

Publiceret 29 June 2009 11:30