Philip Hersby fortsætter karrieren i Hvidovre. Foto Ole Mik

Philip Hersby fortsætter karrieren i Hvidovre. Foto Ole Mik

Dansk og svensk VM-spillere

Philip Hersby og det svenske ikon Petri Liimatainen nye i Hvidovres trup

To nye spillere er blevet tilknyttet Hvidovre i den forgangne uge. Det drejer sig om klubbens egen VM og landsholdsspiller fra sidste sæson; Philip Hersby samt den meget rutinerede svenske back og tidligere verdensmester Petri Liimatainen.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Det er to meget kompetente backs, vi har fået til klubben, oplyser Jesper Andersen fra Hvidovre Ligahockey. - Philip Hersby spillede for Totempo sidste sæson og var en så markant figur, at han kom med på landsholdet både i optakten til VM og ved VM. Han er meget ambitiøs omkring at erobre en fast plads på landsholdet, og det skal vi blandt andet hjælpe ham videre med. Han er en spiller med store kompetencer både i det fremadrettede og defensive spil. Derudover er han målfarlig og laver generelt mange point. Vi er rigtig glade for, at han ikke fulgte landstræner Per Bäckmanns råd om at fortsætte i svensk hockey, men kunne se de muligheder, vi har skitseret i Hvidovre Ligahockey. Hos os bliver han en nøglespiller med et stort ansvar for at være med til at udvikle vore unge spillere... - Petri Liimatainen er en meget rutineret spiller. Han fylder 40 år den 20. juli og har en lang og flot karriere bag sig. Han har deltaget ved OL for Sverige og vandt VM guld for Sverige i 1992, så han har prøvet lidt af hvert. Gennem mange sæsoner har han været i udenlandsk hockey. Flest sæsoner i tysk hockey med afstikkere til Schweiz og Østrig. Ind imellem er det også blevet til svensk hockey i både Malmö, Södertälje samt senest Linköbing. Han kommer til Danmark fra Linz i Østrig. Igen en meget rutineret spiller, der skal være en del af vores talentudvikling, som vi vil satse meget på.. - Det ser efterhånden rigtig godt ud på spillersiden. Vi er på jagt efter og i konkrete forhandlinger om en angriber, som bliver en profil i dansk hockey...

Publiceret 29 June 2009 15:32