Lukas

Lukas

Lukas har fået et nyt problem

Igen i år byder HvidovreBibliotekerne på sommerlæsning for Hvidovres børn

Hvidovre Avis har endnu en gang modtaget et brev fra Lukas Læsehest, der gerne vi have vi viderebringer denne opfordring til alle børn i Hvidovre.

- Hej, kan du huske mig Lukas Læsehest? Det var mig, du hjalp sidste sommer. - Nu er det ferie igen, og nu har jeg et nyt STORT problem. Min lille kusine Lotte Lytteføl er på ferie hos os HELE sommeren, og jeg skal lege med hende. Men jeg dur kun til at læse. Og hun kan ikke engang læse selv! - Jeg har læst alt muligt for hende, men hun gider ikke lytte til mine bøger. Hun keder sig, og så begynder hun at rode i mine ting. Det bliver jeg altså sur over. Så nu er vi uvenner! Hjælp Lukas og Lotte! - Så vil du ikke hjælpe mig og fortælle, hvad jeg skal læse. Både for lille Lotte Lytteføl, men også for mig Lukas. Kom hen på biblioteket og lån nogle gode historier. Når du har læst dem, får du et kort. Så kan du sætte et kryds ved, hvem historien er bedst til. - Jeg har nemlig min egen lille hule sammen med Lotte Lytteføl, og jeg har en bogkasse, hvor alle kortene skal stå. Så kan jeg bladre i dem og få gode ideer, lige så tit jeg vil. - Når ferien er ved at være slut, holder jeg og Lotte Lytteføl en stor fest på biblioteket for alle, der har hjulpet os. Der vil være skæg og ballade, og der bliver trukket lod om præmier mellem alle de kort, jeg og Lotte Lytteføl har fået. De festlige afslutninger på læseriet sker torsdag den 6. august kl. 11 på Holmegård Bibliotek og kl. 13 på Hovedbiblioteket samt fredag den 7. august kl. 11 på Avedøre Bibliotek og kl. 13 på Frihedens Bibliotek. - Vi ses på biblioteket. Kom så snart du har sommerferie og se, hvor fint jeg og Lotte Lytteføl har fået det. Og du må godt klappe Lotte!, slutter Lukas. Hvis man som forælder til et mindre barn har læst højt af en god historie, så kan man udfylde et kort på barnets vegne og være med i sommerlæsningen.

Publiceret 29 June 2009 15:32