Morten Waldo hører til blandt de mere interessante HIF¿ere.

Morten Waldo hører til blandt de mere interessante HIF¿ere.

Tilpasser omkostningerne

Flere af HIF"s faste spillere får ikke forlænget deres aftaler med HIF

To skridt til højre og to skridt til venstre...

Af
ebohvidovreavis.dk

Ser man sig bare lidt omkring i den nærmeste omegn har fodboldklubberne det svært. Køge er fusioneret med Herfølge, FC Amager er gået konkurs og vore gode naboer fra Frem er ligeledes blevet begæret konkurs med degradering til følge. HIF har en god og forholdsvis bred trup med kontraktspillere og aftalespillere. Her til sommer er der hele fem kontrakter der løber ud, og de bliver ikke forlænget. Hverken Jonas Kallehauge, Nicklas Thorsgaard, Morten Bech, Nikolaj Harms eller U-19-spilleren Nicklas Iversen får deres kontrakter forlænget. Nicklas Rønne får heller ikke forlænget sit halve år yderligere, og der bliver ikke indgået aftale med hverken Jackie Christensen eller Asmat El¿Ouarqui. Om de fortsætter i klubben er uvist, men de er alle velkomne. - Det er jo ikke fordi, vi har været eller er utilfredse med spillernes indsats i deres kontraktperiode, oplyser direktør Mogens Krogh. - Det er ene og alene fordi, vi er nødt til at tilpasse vore omkostninger og økonomi med den situation, vi befinder os i. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi meget gerne ser, at spillerne fortsætter i HIF, hvor jeg synes at vi har gang i noget rigtigt fornuftigt, men vi er så bare ikke i en situation, hvor vi har økonomi til at tilbyde noget lige nu og her. Vi lever i et dynamisk samfund, så selvfølgelig kan der ske ændringer, men dem ser vi ikke i den nærmeste horisont... - Vi har til stadighed brug for nye sponsorer og aktionærer, og de skal endda være meget velkommen. De løse penge hænger ikke på træerne, som vi tidligere har kunnet opleve det. Vi skal løbe meget stærkt og bruge meget tid på at få nye sponsorer til klubben, og det knokler vi konstant med... - Samtidig holder vi et godt øje med vores meget interessante spillere, som også har andre klubbers bevågenhed. Der er intet konkret lige nu og her, men vi har da flere både i søen, fordi vi råder over spillere med store potentialer. Det forestående transfervindue er da interessant, også for HIF... Serie 1 - Der er som bekendt sket det, at vore reserver er rykket ned i serie 1, og det er selvfølgelig trist og kan få betydning, idet enkelte spillere ikke umiddelbart ønsker at spille i den række. Men der er intet til hinder for, at vore kontraktspillere kan spille i den række. Da serie 1-holdet bliver vort næstbedste hold, kan kontraktspillere også anvendes der. Det ligger i øvrigt fast, at Fosu Boateng vender tilbage til HIF efter et halvt år i Hjørring, hvortil han har været udlejet. Hjørring lå i bunden da de spurgte til ham, og de har da klaret skærene. Desværre har Fosu Boateng været en del skadet, og det er ærgerligt for ham...

Publiceret 29 June 2009 15:32