KATTE OG HUNDE I SNOR

Hunde

For et par uger siden kunne vi læse i Hvidovre Avis om endnu en løsgående hund der havde skambidt et af fårene på Avedøresletten. Det er dog utroligt så ligeglade og følelseskolde nogle hundeejere må være. Jeg troede ellers de kunne lide dyr siden de selv har anskaffet sig et? Jeg håber sgu de har det lige så dårligt som vi andre, når de ser resultatet af deres hunds mishandling. Billedet af det skambidte får i avisen, siger alt. Det har da taget mig et par uger at komme over det! Så få dog den hund i snor, så vi mennesker og andre dyr kan gå i fred, uden at skulle være hunderædde for at løbe ind i en kamphund eller lignende bæst. Jeg håber at regeringen gør det til lov snarest og i mellemtiden kan hundeejere vel tænke selv? Katte L.A. spørger i samme nummer af avisen hvorfor katte må færdes over det hele og ikke kun på ejerens egen grund! Det er da et godt og relevant spørgsmål. Jeg er da personligt træt at se naboers katte ligge på lur under mit fuglefoderhus. Jeg har flere gange set løse fjer flyve omkring efter en fugls sidste kamp mod katten! Katte og hunde i snor udendørs -Tak. Med venlig hilsen Hvidovre Syd

Publiceret 29 June 2009 15:32