(Colourbox).

(Colourbox).

Fodboldskole hos Køge FC i uge 28

Af
Per Møller

I uge 28 - fra mandag den 6.-fredag den 10. juli - afholder Køge FC fodboldskole ved Ravnsborghallen i Køge.
Man kan stadig nå at give ungerne en uforglemmelig oplevelse med en sjov og anderledes fodboldskole hos, men man skal skynde sig da sidste frist for tilmelding er onsdag den 1. juli.
At være på fodboldskole skal naturligvis være sjovt, men man skal også helst lære noget nyt, og være en bedre fodboldspiller når skolen er forbi.
Med dette statement i mente, er Køge FC vært for sommerens sjoveste og bedste fodboldskole. Fem dage med bedre børnefodbold hvor et rutineret trænerteams varetager træningen i de forskellige grupper.Hver dag er der i programmet indlagt en overraskelse i form af en special event for deltagerne.
Det kan bl.a. være kendte personer, som gæster fodboldskolen og 'leger' lidt med, eller noget ganske andet. Hver dag påbegyndes træningen kl. 10.00, hvor deltagerne skal være omklædte og klar på banen. Der afsluttes dagligt ca. kl. 14.30. Der er indlagt 30 minutters frokostpause kl. 12.00.
Desuden er der en daglig frugtpause, hvor der udleveres gratis frugt til deltagerne på fodboldskolen.
Hver deltager får udleveret en tøjpakke bestående af T-shirt, shorts og sokker, egen drikkedunk og en mærkevare kvalitetsfodbold.Der vil blive afholdt en fotosession, hvor der tages gruppebilled, og spillerfoto.
Hver deltager modtager gratis et eksemplar af hvert. Der vil være mulighed for tilkøb af flere billed-eksemplarer evt. i andre formater og størrelser.
Både piger og drenge, der er født i årgangene 95, 96, 97, 98, 99 og 00, kan deltage på Fodboldskolen 2009.
Der kan søges dispensation til årgang 94 og/eller 01.
Indeling i aldersrelateret grupper vil finde sted, alt efter antal af deltagere, således at man altid er i en gruppe med jævnalderne deltagere.
Læs mere www.koege-fc.dk hvor også tilmelding kan ske eller kontakt formand Alex Hansen på 3042 3623.

Publiceret 30 June 2009 15:00