(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Indbrudsforsøg i Solrød og indbrud i supermarked i Borup

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra mandag den 29. juni kl. 07.00 til tirsdag den 30. juni kl. 07.00.

Af
Per Møller

Forsøg på indbrud i villa – Solrød . Mandag kl. 09.25 anmeldte en villaejer fra Tingsryds Allé i Solrød Strand, at der kl. 09.10 var forsøgt indbrud i villaen. En mand brød et vindue op, men sønnen i huset var i rummet, så tyven stak af i en ventende bil.
Han beskrives som mand, 25-30 år, tatoveret i venstre side af ansigtet fra panden til halsen. Han var iført sort tophue. Lokalpolitiet i Karlslunde vil gerne tale med vidner, der ved denne mand er. Ring 114.
Brand – Lindenborg, Lejre . Tirsdag kl. 00.28 blev politiet og brandvæsen sendt til Lindenborgvej, hvor der var ild i et værelse i en villa. En 15-årig piges værelse brændte og pigen måtte køres til check for røgforgiftning.
Hvordan branden er opstået er ikke afklaret i øjeblikket.
Brandstedet vil blive undersøgt nærmere. Der skete kun begrænset skade på huset. Alle husets røgalarmer – den billigste form for livsforsikring – var gået i gang.
Indbrud i supermarked – Borup . Tirsdag kl. 02.55 blev anmeldt om indbrud i SuperBrugsen, Hovedgaden i Borup, hvor der tirsdag mellem kl. 02.10 og kl. 02.15 var indbrud. En dør brudt op, men det var ikke lykkedes at komme ind på stedet.

Publiceret 30 June 2009 10:30