Se festivalen fra oven

Danish Fly Helicopters vil i forbindelse med Roskilde Festival lave rundflyvninger fra Roskilde Lufthavn ind over festivalspladsen og Roskilde by og fjord. Der flyves fra torsdag 2. til søndag 5. juli fra kl. 11 til 17. Man kan bestille billetter på bookingdanishfly.dk eller bare møde op i lufthavnen. En tur med helikopteren koster fra 350 kr. pr. person alt afhængig af flyvetiden. - Vi har strikket forslag til ruter sammen, som passerer forskellige seværdigheder, man kan se fra luften. Men det kan jo også være, at deltagerne hellere vil bruge tiden til at flyve forbi deres hus eller gård, siger Marie Gry Hemmersam fra Danish Fly Helicopters. Mere information på www.danishfly.dk.

Publiceret 30 June 2009 11:02