(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Spirituspåvirket bilist prøvede at flygte fra politiet

Uddrag af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds fra mandag den 29. juni.

Af
Per Møller

Spirituspåvirket bilist . En motorcykelpatrulje fra færdselsafdelingen standsede mandag aften kl. 20.25 en 40-årig mand fra Roskilde på Bregentvedvej i Haslev. Den 40-årige forsøgte at løbe fra stedet, men det lykkedes ikke. Den 40-årige var spirituspåvirket og var i forvejen frakendt kørekortet, så han blev sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden. En tilkaldt læge tog en blodprøve på stedet. Villaindbrud i Dalby . Fra fredag kl. 9.00 til mandag kl. 9.00 har en tyv brudt et vindue i et hus på Østerskovvej i Dalby op. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet. Indbrud i Haslev . Et hus på Kløvervænget i Haslev var udsat for indbrud mandag mellem kl. 9.15-10.45. Tyven har brudt et vindue op og stjålet et 32" Phillips fladskærms-TV, en taske med pung, en Nokia mobiltelefon samt fire kgl. porcelænsfigurer.

Publiceret 30 June 2009 12:15