Udbud til gavn for os alle

Af
Af Mette Wigand Bode

byrådsmedlem (V) Køge og kandidat (V) til Region Sjælland.

Alle børn i Køge Kommune får efter nytår et sundt måltid mad i daginstitutionen.
På byrådsmødet den 24. juni har byrådet sendt madleverancen i udbud.
Et udbud, som jeg mener, er til glæde for børnene og erhvervslivet. Gang på gang bliver undersøgelser offentliggjort, hvor det er påpeges, at et sundt måltid er godt for børns koncentrationsevne, energiniveau, indlæring og meget mere.
Derudover har mange af daginstitutionerne fokus på sund mad og det pædagogiske omkring måltidet.
Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har fået udarbejdet kriterier for udbud, som sætter fokus på stor valgfrihed og medindflydelse for den enkelte institution.
Men også kriterier hvor kvaliteten af maden skal være i orden. Madordningen er jo sat i verden til glæde for børnene, forældrene og de ansatte.
Udbudet betyder også mulighed for privat samarbejde omkring at levere mad til enten hele kommunen eller dele af kommunen. Det hilser jeg rigtig meget velkommen.
Særligt i en tid hvor finanskrisen præger os alle, og madleverancen dermed forhåbentlig kan sætte gang i de dele af erhvervslivet, som laver mad.
Det er gennem de private virksomheder, at der kommer skattekroner ind til at finansiere vores velfærd, og derfor skal vi også give erhvervslivet de bedste vilkår.
Det mener jeg er sund fornuft og derfor er udbud af madleverancen til gavn for os alle.

Publiceret 30 June 2009 14:00