SF gør en forskel

"SF har sat klare fodaftryk på budgettet". Sådan lyder udtalelsen fra V og K. I SF ved vi godt, at vi sammen med forligspartierne har lavet et budget for Roskilde Kommune som er præget af, at SF har taget ansvar for kommunens økonomi. Der er lavet et budget som ganske rigtig er ændret rigtig meget, sammenlignet med det som V, K og S lagde grundstenene til i foråret. Et effektiviserings- og sparekatalog blev fremlagt og var udgangspunktet for forhandlingerne. SF og SF"s vælgere ønsker at præge udviklingen og ønsker maksimal indflydelse. Det har vi fået med dette forlig, og væk er serviceforringelserne, væk er takstforhøjelserne og endvidere er medarbejderne i Roskilde Kommune sikret mulighed for bedre arbejdsvilkår. Og det er endda sket med et budget i balance og uden skatteforhøjelser. Det er vi meget stolte af. Nu kan valgkampen for alvor gå i gange. SF har vist, at vi gør en forskel. Jan Bjergskov Larsen, Byrådskandidat, SF.

Publiceret 01 October 2009 07:00