(Foto: Erling J.)

(Foto: Erling J.)

Føtex på Ro's er sommerens varehus på Sjælland

Der var glade dage i Føtex på Ro's Torv, da personalet onsdag i denne uge fejrede, at det er kåret som sommerens Føtex varehus på Sjælland. Den glædelige nyhed blev fejret med et stort morgenbord for alle ansatte. Her modtog varehuset en vandrepokal, der er en forgyldt kundevogn. Alle Føtex varehuse i Danmark bliver vurderet og målt på en lang parametre. Tre gange om året bliver der kåret en vinder i fem geografiske områder. Når den endelige vinder skal findes, får varehusene desuden besøg af en Mystery shopper, som tjekker kvalitet og serviceniveau ved at købe ind, stille spørgsmål til medarbejderne og se, om varehuset tager sig pænt ud.

Publiceret 02 October 2009 07:00