I Vestergades specialbutikker finder man en masse varer, man ikke får andre steder i Køge. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen).

I Vestergades specialbutikker finder man en masse varer, man ikke får andre steder i Køge. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen).

Gaden der tør være anderledes

Vestergades mange specialbutikker er med til at give gaden et unikt særpræg i Køge.

Af
Martin Rasmussen

FOKUS: Hvis man er på jagt efter golfudstyr, en lækker kage eller brugskunst, så er Vestergade stedet at lede.
Gaden har et usædvanligt stort udvalg af specialbutikker, og en række er specialister og de eneste af deres slags i Køge.
Det gælder for eksempel friluftseksperten Bjergkæden og golfudstyrsforhandleren Mulligan Golf.
- Vi vil godt sætte fokus på en gade, der tør være lidt anderledes, og hvor man finder et anderledes udvalg med mange specialbutikker, siger Martin Lyngesbo fra Kop & Kande.
- For eksempel er Madam Eclair byens eneste konditor, og her er også byens eneste golfbutik og den eneste it-forretning, siger han med henvisning til Mulligan Golf og IT-Setup, som også begge findes i Vestergade. Nogle af de øvrige specialbutikker, der trækker mange mennesker til Vestergade, er Vitrinen og Galleri Scheel.
- Vi tilbyder noget, som man ikke finder i resten af byen, fastslår Martin Lyngesbo.
Han peger også på, at mellem alle specialbutikkerne ligger byens største supermarked i form af Kvickly, der som modpol hertil også er med til at trække rigtig mange kunder til Vestergade.

Brugskunstbutikken Vitrinen er endnu en i rækken af Vestergades specialbutikker.

Brugskunstbutikken Vitrinen er endnu en i rækken af Vestergades specialbutikker.

Publiceret 02 October 2009 17:15