(Privatfoto).

(Privatfoto).

Stevns har stadig et bryghus

Stevns Bryghus kører videre efter tilførsel af nødvendig kapital.

Af
Martin Rasmussen

ØL: Efter de seneste måneders rutchebanetur står det nu klart, at Stevns Bryghus overlever og fortsætter som selvstændigt mikrobryggeri.
- Efter at der sidste mandag den 21. september blev forsøgt at gennemføre den stiftende generalforsamling for Stevns Bryghus ApS, har vi haft et væld af oplevelser. Det startede rigtig godt, så blev det rigtig skidt. For som i et rigtigt eventyr at ende lykkeligt, fortæller iværksætter Kim Vaabengaard om forløbet.
Arbejdsgruppen måtte således erkende, at der ikke umiddelbart var tegn på, at der ville kunne rejses den nødvendige kapital til at stifte Stevns Bryghus ApS.
- Men da vi ikke ville give op, kæmpede vi videre, og med hjælp fra vore støtter og den lokale presse fik vi budskabet ud til en række nye personer, som i løbet af mandagen sikrede den nødvendige kapital, fortæller Kim Vaabengaard.
Nu er der afholdt stiftende generalforsamling, og Stevns Bryghus ApS er en realitet, hvorfor lukningstruslen over det populære mikrobryggeri dermed er afværget for denne gang.

Publiceret 03 October 2009 12:30