Bibliotekscafe i SuperBrugsen i Havdrup

I lokalavisen kan vi nu læse at Solrød Kommune har vedtaget en principbeslutning om, at etablere et cafemiljø i SuperBrugsen.
Et cafemiljø – som jeg ser det – helt sikkert kan blive et samlingspunkt, hvor borgerne i Havdrup kan aflevere lånte, samt afhente bestilte biblioteksbøger.
Samtidig vil der via opstillede computere være direkte adgang til Solrød Bibliotek for, at bestille nye bøger hjem. At der samtidig vil være mulighed for at få en kop kaffe er jo bare hyggeligt. Tak for det det.
Den idé foreslog jeg for et år siden på www.havdrup.dk og har kæmpet for ideen siden.
Det er trods alt en rigtig god alternativ løsning, også set i lyset af den økonomiske situation Solrød kommune er kommet i grundet Finanskrisen.
Sådan opfører en fornuftig husholdning sig. Stor tak til vores visionære brugsuddeler i Havdrup, Thomas Eggebrecht for, at være med på ideen.
Nu mangler vi kun at overtale Post Danmark og selvfølgelig også Thomas til, at etablere en Postbutik i butikken.

Publiceret 03 October 2009 10:15