Radikal forebyggelsesindsats!

I lyset af ungdomskommissionens rapport fik vi i Radikale Venstre bekræftet, hvad vi hele tiden har vist. Hårdere straffe og nedsættelse af den kriminelle lavalder er blot ideologiske fejlskøn. Derimod foreslår rapporten, nøjagtig som os i det Radikale Venstre, at man investere vore knappe ressourcer i forebyggelse. Under kommunalvalgkampen vil vi kæmpe for 3 konkrete forslag til nedbringelse af ungdomskriminalitet: 1. Mentorordning, 2. Gademedarbejdere og 3. Natteravne. Vi skal have fat på de unge, der er i farezonen for at begå kriminalitet, komme med i bander osv. En løftet pegefinger er langtfra nok, men det betyder rigtig meget, hvem den kommer fra – kommer den fra mentorer, er der videnskabelige beviser på, at det nedsætter risikoen for, at unge begiver sig ud i kriminalitet samt hjælper de allerede involverede dem ud af det. Vi bekymre os for Roskilde Kommunes unges ve og vel, og derfor kæmper vi for en mentorordning. Dernæst skal vi have gademedarbejdere i hele kommunen, og natteravnen vil vi kæmpe for får økonomisk støtte. Erfaringer viser, at dette nedsætter risikoen for vold i nattelivet. Man skal som forældre trygt kunne sende sin teenage-datter eller -søn af sted fredag og lørdag aften.

Publiceret 03 October 2009 11:48