Sven Tarnak fra røntgenafdelingen på Køge Sygehus fik i denne uge månedens buket. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen).

Sven Tarnak fra røntgenafdelingen på Køge Sygehus fik i denne uge månedens buket. (Foto: Jørgen Chr. Jørgensen).

Radiografen med de kvikke bemærkninger

Sven Tarnak er modtageren af månedens buket i september.

Af
Martin Rasmussen

MÅNEDENS BUKET: Udsigten til at få taget røntgenbilleder kan godt give en vis nervøsitet hos mange, for med et besøg på røntgenafdelingen følger en naturlig risiko for dårlige nyhedern.
Men ifølge Conni Krogh fra Bjæverskov er der en medarbejder på røntgenafdelingen på Køge Sygehus, som med sin facon er god til at få patienterne til at slappe af og ryste nervøsiteten af sig.
Han hedder Sven Tarnak, og han er modtageren af september måneds buket på baggrund af den flotte indstilling, som Lørdags-Avisen har fået af Conni Krogh, der jævnligt har besøgt røntgenafdelingen i Køge gennem årene.
- Han er god til at komme med en hurtig bemærkning eller en joke, og bagefter er der smil og småsnak, mens man er væk fra de andre tanker, fortæller hun.
- Sven kan ændre en patients træthed, utryghed og nervøsitet for, hvad røntgenbilledet vil fortælle. Man sidder tit og venter med andre, hvoraf nogle er synligt syge, og der er faktisk tit en trykket stemning, og Sven har en fin måde at skabe smil og småsnak i stedet for, forklarer Conni Krogh om baggrunden for sin indstilling.
Sven Tarnak modtog månedens buket foran en større gruppe kolleger på røntgenafdelingen, og han forklarer, at det tit er små ting, der skal til, for at gøre patienternes besøg i afdelingen til en positiv oplevelse.
- Tingene går væsentligt nemmere med et smil og et par hurtige bemærkninger. Og jeg er jo glad for at arbejde med mennesker, siger radiografen med et smil om sin indstilling til tingene.

- Tingene går væsentligt nemmere med et smil og et par hurtige bemærkninger, siger Sven Tarnak, som er god til begge dele ifølge Conni Krogh fra Bjæverskov, der indstillede ham til månedens buket.

- Tingene går væsentligt nemmere med et smil og et par hurtige bemærkninger, siger Sven Tarnak, som er god til begge dele ifølge Conni Krogh fra Bjæverskov, der indstillede ham til månedens buket.

Publiceret 04 October 2009 16:00