(Colourbox).

(Colourbox).

Rishøj bevarede førsteplads med 2-0 sejr over B.1913

Af
Per Møller

På årets første rigtige efterårsdag drog Rishøj Boldklubs førstehold i Danmarksseriens Pulje 1 over Storebælt, til Odense for på Campus Road at møde B.1913.
Rishøj returnede med alle tre points i bagagen i form af en sejr på 2-0, en sejr der betød at holdet bevarede førstepladsen i rækken.
I Danmarksseriens Pulje 1 skal HB Køges Superligareserver spille på hjemmebane, Køge Stadion, søndag den 4. oktober kl. 10.30 mod Skovlunde IF.
HB Køges hold i U/19 Ligaen tabte på udebane 3-2 til Hvidovre IF, mens juniorerne i U/17 Ligaen på hjemmebane i Herfølge spillede 2-2 mod AGF.
I Sjællandsserien var Solød FC ude i et målrigt opgør på hjemmebane mod Herlufsholm GF der blev besejret med 4-3.
I Serie 2, Pulje 4 vandt de lokale pokalhelte på udebane 3-0 over bundholdet Faxe.
I Serie 3, Pulje 5 spillede Køge BK på udebane 4-4 mod Greve. Greve førte 4-1 i anden halvleg, men så slog rutinen til - og med scoringer af de mangeårige divisionsspillere Mads Olsen, Claus Andersen og Carsten Jensen fikKøge reddet det ene point i hus.

Publiceret 04 October 2009 06:15