(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

13 klip og to betingede frakendelser

Uddrag af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds for tidsrummet fra mandag den 5. oktober kl. 07.00 til tirsdag den 6. oktober kl. 07.00.

Af
Per Møller

Mandag formiddag mellem kl. 9.20 og kl. 10.45 holdt politiets automatiske trafikkontrol på Bråbyvej i Haslev.
Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 70 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af fire, der ikke holdt sig under det tilladte. Højeste hastighed blev målt til 64 km/t.
Lidt senere mellem kl. 11.20 og kl. 13.20 holdt målevognen på Faxevej i Rønnede. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 500 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 53, der ikke holdt sig under det tilladte. Ud af dem kan seks sikkert se frem til et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 64 km/t.
Igen kl. 17.02 var målevognen på spil en halv times tid. Her blev 19 bilister kontrolleret, og af dem var der var tre, der ikke overholdt fartgrænsen på 50 km/t. Højeste hastighed blev målt til 62 km/t.
Og endelig mellem kl. 18.13 og kl. 22.23 holdt målevognen på Faxe Havnevej i Faxe. Her er den højest tilladte hastighed 80 km/t. 314 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 47, der ikke holdt sig under det tilladte. Ud af dem kan syv nok se frem til et klip i kørekortet, og to kørte så stærkt, at de kan vente en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 152 km/t.
Indbrud i Haslev .
En enkelt guldring blev stjålet ved et indbrud i et hus på Bregnevang i Haslev mellem fredag eftermiddag og mandag eftermiddag.

Publiceret 06 October 2009 13:00