Roskilde Håndbolds Beth Jørgensen i brydekamp med Fredericias forsvar i sidste sæson. Hun og holdkammeraterne står igen ansigt til ansigt med østjyderne på søndag.

Roskilde Håndbolds Beth Jørgensen i brydekamp med Fredericias forsvar i sidste sæson. Hun og holdkammeraterne står igen ansigt til ansigt med østjyderne på søndag.

Damerne forsat ubesejret i 1. division

Slog søndag Nykøbing Falster 25-29 på udebane

Af
Jeppe Olsen

- Vi var bedre end dem og vandt fortjent. Vi var alle sat op til at yde det rigtige.
Så enkelt var det ifølge dame-træner i Roskilde, John Lorentzeen, for ham og spillerne at få ramt på Nykøbing Falster torsdag i sidste uge på sydhavsøen. g så alligevel ikke helt. For efter en god start og komfortabel føring 7-14 22 minutter inde i kampen gik hjemmeholdet frem og stressede Roskilde-spillerne med hel-banepres.
- Det havde vi svært ved at løse, og vi lavede kun to mål i resten af halvlegen, fortæller træneren.

Indhentet

Føringen var dog intakt 12-16 ved pausen, og falstringene kom ud til anden halvleg og spillede 5-1 og 6-0 i eget forsvar.
Roskilde Håndbolds damer øgede føringen, indtil de igen fik et helbane-pres i hovedet, så snart de fik bolden. John Lorentzen kom i tvivl om løsningsmodellen.
- Men jeg valgte at være iskold og spille videre, uden at vi indrettede os på deres pres.
En beslutning, der kunne diskuteres indtil de sidste fem minutter. Hjemmeholdet kom nemlig på 24-24, inden Roskilde Håndbold satte trumf på med tre scoringer i rap.
Efter slutresultatet 25-29 er John Lorentzen og spillerne ubesejret i 1. division. En status, man selvsagt ønsker at bevare så længs som muligt og meget gerne efter kommende søndag, når Fredericia kommer på besøg.
- Vores angrebsspil går rigtig godt, og vi har i Mette Gravholt divisionens topscorer med 33 mål efter tre kampe. Vi bliver bedre og bedre i forsvaret, men skal stadig arbejde på den sag, mener træneren.

Publiceret 06 October 2009 10:00