Slagteriskolen har fokus på sundhed i denne uge. (Foto: Per Rudkjøbing)

Slagteriskolen har fokus på sundhed i denne uge. (Foto: Per Rudkjøbing)

En grødet start på dagen er sundest

Grød er den bedste start på dagen, og frugt er bedre end slik, gør Slagteriskolen i denne uge opmærksom på. Skolen holder nemlig sundhedsuge, hvor der er fokus på sundhed på mange fronter. Kulturudvalgsformand Evan Lynnerup og Sundheds og forebyggelsesudvalgets formand Annie Larsen åbnede ugen i mandags. Skolen sætter fokus på sundhed ved at afslutte et kursus for vægttab for nogle af skolens ansatte, og kantinen har en stand, hvor den anbefaler grød som den allerbedste start på dagen. Sundhedsbussen kommer også forbi og bussens medarbejdere inviteres ud af bussen og ind i kantinen med deres vejledningsstande i rygning, sikker sex, kost, alkohol, og motion. Alle første års eleverne skal besøge standene i løbet af ugen, og alle skolens medarbejdere og ældre elever er også blevet opfordret til at besøge sundhedsstandene. De nyeste elever skal udfylde et sundhedsskema ved skolestart, som de skal udfylde igen efter skoleopholdet. Spørgeskemaet om elevernes sundhed er et led i Slagteriskolens øgede fokus på sundhed der giver en mulighed for at evaluere om sundhedsugen og skolens øgede indsats på området bærer frugt.


Evan Lynnerup var med til at åbne sundhedsugen på Slagteriskolen.

Evan Lynnerup var med til at åbne sundhedsugen på Slagteriskolen.

Publiceret 06 October 2009 03:00