Over 30 kandidater til Ældrerådet

Mange tilmeldt på falderebet

På den høje side af 30 kandidater nåede at melde sig til næste måneds ældrerådsvalg før tilmeldingsfristen udløb klokken 12 i mandags.
Det skyldes en slutspurt ved tilmeldings-skranken fredag og mandag, og dermed er al frygt for et indskrumpet ældreråd som følge af for få kandidater afblæst.
- For et par dage siden var jeg lidt bekymret for, om vi nu ville få kandidater nok til valget. Det er heldigvis lykkedes, siger Jakob Bojsen, formand for Socialudvalget.
Også formanden for det nuværende ældreråd, Kirsten Feld, glæder sig.
- Jo flere kandidater, jo bedre. Allerbedst er det jo, at der er så mange kandidater at vælge imellem, at vi ligefrem kan få kampvalg om pladserne. Men hovedsagen er, at der er borgere nok, der vil påtage sig opgaven og som vil være med til at sætte deres præg på eksempelvis ældrepolitikken, siger hun.
Onsdag 28. oktober sendes valgmateriale ud til alle borgere, der er over 60 år. Til selve valget tirsdag 17. november kan alle 60-årige med folkeregister-adresse i Roskilde stemme. Brevstemme.
jep

Publiceret 06 October 2009 11:54