IT i skolerne

Kenneth Gaarslev (KG) lader i weekendudgaven af Roskilde Avis forstå, at Microsoft's (MS) programmer ikke er bedre end de alternative gratisprogrammer. Jeg skal ikke afvise, at KG har ret. Jeg og Socialdemokraterne har ikke noget specielt til overs for MS. Vi sagde nej tak til med et slag at droppe MS i alle 20 skoler og derved spare licensen på en mio. kr. Vi frygter, at elever, lærere og forældre på den måde bliver stillet i en helt urimelig situation. Et farvel til MS i skolerne kan komme på tale efter tests af alternativerne, og en overgang til andre programmer skal gennemføres i en fornuftig planlagt proces. Vi er drevet af hensynet til skoleeleverne. Så enkelt er det.
Frede Lærke

Medlem af byrådet
og kandidat for
Socialdemokraterne.

Publiceret 06 October 2009 16:36