(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

20-årig nordmand blaffede fra motorvejens nødspor

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra torsdag den 8. oktober kl. 07.00 til fredag den 9. oktober kl. 07.00.

Af
Per Møller

Mand i nødsporet – Greve .
Torsdag kl. 14.08 fik politiet anmeldelse om, at der på Køge Bugt Motorvejen ved afkørsel 29ved Greve stod en mand i nødsporet og blaffede. Politiet fandt en 20-årig mand fra Norge på motorvejen. Politiet opfyldte hans ønske og kørte ham bort fra vejen til nærmeste frakørsel.
Brandundersøgelse – Jersie, Solrød .
Torsdag eftermiddag kl. 16.14 kørte politiet og brandvæsenet til Åsvej i Jersie, hvor der var gået ild i to sheltere. Den ene udbrændte, mens den anden blev svært brandskadet. Politiet ved ikke, hvordan og hvorfor der gik ild i shelterne, så sagen undersøges nærmere.
Våbenloven – Greve .
Torsdag kl. 23.00 standsede politiet ved Digehuset i Greve en personbil med to mænd i. Da politiet havde mistanke om, at de kunne have ulovlige ting på sig, blev begge mænd undersøgt. Den ene, en 19-årig mand fra Greve, havde en ulovlig kniv på sig, og han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Narkotika – Greve .
Torsdag kl. 23.30 rettede en politipatrulje henvendelse til en 17-årig mand fra Karlslunde, som stod ved en bil på Hundige Stationsvej i Greve. Da politiet nærmede sig ham, smed han en genstand fra sig. Det viste sig at være en lille pose med ca. 0,1 gram kokain. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen.

Publiceret 09 October 2009 11:45