Fokus på langvarigt syge

I Roskilde Kommune er der årligt ca. 1.600 sygedagpengesager for personer, der er syge i mindst otte uger. Ca. en tredjedel af disse har risiko for et endnu længere sygdomsforløb. Det er et stort problem for samfundet. Problemet er dog størst for de sygemeldte, der udover at være syge også mister penge og den sociale kontakt til kolleger. Derfor skal det for den enkelte afklares, hvordan man hurtigere kan vende tilbage til jobbet. Alternativt til et andet job og/eller uddannelse. Man ved, at personer med stress kan komme hurtigere i gang, hvis der allerede efter to til fire uger sættes fokus på, hvad der er årsagen til diagnosen. Det vil også være muligt ved andre sygdomme. Roskilde Kommune søger nu Forebyggelsesfonden om deltagelse i et to-årigt projekt, hvor målet er at nedbringe langtidssygefraværet og sikre at borgerne hurtigere og varigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Et spændende tiltag, som jeg forventer mig meget af. Birthe Kjerulff Jacobsen Byrådsmedlem og Kandidat for Venstre.

Publiceret 09 October 2009 08:00