Hanne Bacher Bendtsen har været med til at udvikle HvidovreBibliotekerne de sidste 21 år. Her ved turistinformationen, som hun også har haft “fingrene i”. Men nu går Hanne BB på pension og skal til at hellige sig sine interesser som bygnings- og kulturmiljøbevaring samt samlingen af isolatorer, som Hanne finder over hele verden.

Hanne Bacher Bendtsen har været med til at udvikle HvidovreBibliotekerne de sidste 21 år. Her ved turistinformationen, som hun også har haft “fingrene i”. Men nu går Hanne BB på pension og skal til at hellige sig sine interesser som bygnings- og kulturmiljøbevaring samt samlingen af isolatorer, som Hanne finder over hele verden.

“Jeg er vant til at stikke næsen frem”

Hanne Bacher Bendtsen, Hvidovre Bibliotekernes udviklingschef, har altid forsøgt at været et skridt foran - men nu trækker hun sig tilbage og går på pension på torsdag den 15. oktober

“Alle jer, der kun står fast med den ene fod nede i jorden: Tænk over hvad der ville ske, hvis dét ben blev savet over. Så kunne I ikke bruges til noget” …

Af
ark redhvidovreavis.dk

Ordene kom engang fra en konsulent, der holdt foredrag for bibliotekets ansatte. Metaforen var så rammende, at flere fra den ene dag til den anden måtte ændre holdning til deres arbejde. Tiden med dybt specialiserede bibliotekarer var væk - den elitære litteratur var erstattet med “stabelvarer”. Finkulturen var blevet til alles kultur. Og selv de mest stædige bibliotekarer blev nødt til at indse, at nutiden havde ramt bibliotekerne. Èn af dem, der dog altid har hilst fremskridt velkommen, er Hanne Bacher Bendtsen, Hvidovre Bibliotekernes udviklingschef. - Jeg har altid tænkt fremad. På bibliotekerne kæmper vi om borgernes tid, og derfor er det nødvendigt at udvikle sig hele tiden. At sætte nye idéer i søen og ramme publikum dér, hvor de lige om lidt får et behov, siger Hanne Bacher Bendtsen. Hun kan selv se frem til et helt nyt kapitel i livet, når hun på torsdag den 15. oktober officielt takker af og går på pension. Hanne BB, som hun i folkemunde kaldes på HvidovreBibliotekerne, har altid været begejstret for bøger og vidste, at hun ville noget med “bøger og mennesker”, da hun som 18 årig fik en fuldtidsstilling som kontorassistent på Roskilde Bibliotek. Også her var Hanne anderledes end bog-folket var flest. I høje stiletter trippede hun rundt blandt litteraturen, mens kollegerne gik i fodformede. Alligevel følte hun sig hjemme. Hun blev uddannet bibliotekar i 1973. Og med frygten for at blive låst fast i “alt det finkulturelle” søgte Hanne job på den tids mest nytænkende bibliotek: Albertslund Bibliotek. Siden blev hun leder af en nybygget filial i Herlev, men blev efter fem år headhuntet af Hvidovre Hovedbibliotek. - Jeg var leder af biblioteket i fængslet Vridsløselille, samtidig med at jeg var ansat i Albertslund. To af de indsatte var mine medarbejdere, og hele fængslet var vores publikum. Der var jo ikke ret meget andet at lave for de indsatte i fritiden. Nogen troede måske også, at læste de Kierkegaards samlede værker, kom de ud før tid, smiler Hanne Bacher Bendtsen. - Det var hér bag murene, at jeg lærte noget, der har fulgt mig lige siden: Vi skal huske at give borgerne så god en service, at de bliver. De indsatte i Vridsløselille havde ikke noget andet valg end at holde mig ud. De var tvunget til mig. Og derfor følte jeg et dybt ansvar for at gøre det bedste, jeg kunne, husker Hanne BB. Hun har haft en filosofi om aldrig at være på en arbejdsplads i mere end 10 år. Alligevel har hun været ansat i Hvidovre i 21 … - Men jeg har trods alt ikke siddet på den samme stol i Hvidovre i alle 21 år. Jeg kom i en tid, hvor der var “højt til loftet”. I Fru Schultz’ tid var der rigeligt med ressourcer, og biblioteket var igangsætter af alle kulturelle tilbud i kommunen. Sådan er det ikke helt længere. Der er mange flere kulturudbydere i dag - heldigvis. Men når man ser bort fra økonomien, så er det meget sjovere at være bibliotekar i dag. Det var dræbende kedeligt i slutningen af 80’erne, inden den teknologiske udvikling gav os helt nye redskaber, indrømmer Hanne Bacher Bendtsen. - Bibliotekarerne var før i tiden formyndere. Bibliotekerne eksisterede på bibliotekarernes betingelser. Man havde nok i sig selv, og hvis borgerne ikke kunne bruge den service, man tilbød, var det deres tab - ikke bibliotekets. I dag er bibliotekarerne en købmandsforretning. Og det er langt fra kun bøger, de har på hylderne. Desuden er borgerne langt mere vidende i dag end de var for 20 år siden. De unge har masser af informationer at vælge imellem og behøver ikke besøge biblioteket for at blive klogere. Men det er bibliotekarernes opgave at hjælpe dem med at sortere mellem alle informationerne, siger udviklingschefen. Fra hjemmenørklede billetter til www.hvidovrebilletten.dk. Fra “det har vi ikke” til “det skaffer vi”. Fra kartotek til virtuelle ydelser. Jo, der er sket rigtig meget på bibliotekerne de sidste 20 år. Et par af de sidste tiltag, Hanne Bacher Bendtsen har været med til at udvikle, er “Familieposen”; posen med bøger, musik og spil til de travle familier, der ved at skrive sig op på biblioteket kan hente en individuelt pakket pose til hele familien én gang om måneden. Og så er der bibliotekets tilbud til skolerne, hvor alle klasser hvert eneste år får en oplevelse på det lokale bibliotek. Et tilbud ingen andre biblioteker i landet kan hamle op med. - Og det er jeg rigtig stolt af, siger Hanne BB. Hvordan tager borgerne imod de mange og ofte meget kreative tiltag på biblioteket? - De er altid meget åbne overfor vores idéer. Det er internt, at de fleste kampe kæmpes, for det kan være svært at gå imod de gamle traditioner. Men de nye bibliotekarer, der bliver uddannet, er friske nye kræfter, der har mod på at ændre. Vi ser faktisk også flere og flere mænd blandt de nye bibliotekarer, siger Hanne Bacher Bendtsen. Fra stilhed til offentligt rum . Biblioteket er i dag hvermandseje. Et folkebibliotek, ikke kun tiltænkt eliten. Hvilken slags leder siger dine medarbejdere farvel til på torsdag? - Jeg tror nok, mange vil synes, at jeg har været lidt hård. At jeg stresser dem. Som konsulenten sagde: Man kan ikke både have den ene fod begravet i mulden og udvikle sig. Men jeg tror på, at man yder sit bedste, når man slipper fodfæstet. Og jeg har stor tillid til, at bibliotekets unge medarbejdere fortsætter arbejdet med fokus på udvikling, slutter Hanne Bacher Bendtsen.

Publiceret 13 October 2009 09:00